Om os – En bemærkelsesværdig virksomhed
Sydvestsjællands Kloakservice A/S (i daglig tale kaldet SVS) ejes og drives i dag af Lars Hansen, som er 2. generation i firmaet.
Lars har sammen med flere af de nuværende medarbejdere rigtig mange års anciennitet i firmaet, og har sammen med dem opbygget SVS til et moderne og anerkendt slamsugerfirma, som i dag råder over en særdeles effektiv flåde af slamsuger, tørstofsuger, industrispuler og slamafvandere.
Det har altid været Lars’s ønske og mål, at SVS skal være en bemærkelsesværdig virksomhed. En virksomhed der er blandt de bedste, og meget gerne ”de bedste” til det vi laver, hvilket er lykkedes rigtig godt med stor hjælp fra vores dygtige medarbejderstab, som ofte tager over hvor andre af vores kollegaer har givet op.
Vi arbejder alle i SVS som et stort team, drevet af iværksætterånd og medbestemmelse. Vores medarbejdere er helt uundværlige, og vi gør os stor umage i at tiltrække de bedste kompetencer inden for vores arbejdsområder – det gælder lige fra vores montører og mekaniker til kontorpersonalet.
Vi løser dine udfordringer professionelt, hurtigt og sikkert, ligesom vi bestræber os på, altid at være en nytænkende og nyskabende virksomhed der kan hjælpe med lige det, du har brug for.
Ud over at holde fast i de traditionelle arbejdsområder, har SVS udviklet sig til at finde målrettede løsninger til erhvervs- og industrikunder indenfor tankrensning, genbrugsspuling, industrispuling, tankinspektion, ADR-transporter, TV-inspektion, sø-oprensning og slamafvanding.
Vi løser opgaver på hele Sjælland, Lolland/Falster, Fyn og i lokalområdet Sorø, Skælskør, Næstved, Ringsted og Slagelse.
Miljø og sikkerhed
Vi tænker meget på miljøet i SVS, og tænker det ind i vores opgaveløsninger, så gældende lovgivning og miljøkrav overholdes. Det gælder bl.a. ved køb af vores højteknologiske slamsugere og andet udstyr, hvor vi konstant afsøger markedet for det bedste og mest miljøvenlige udstyr, ligesom vi hele tiden nytænker vores processer, så de mindst muligt påvirker miljøet.
Vores medarbejdere er rygraden i vores virksomhed. Vi ønsker os tilfredse medarbejdere i et sikkert arbejdsmiljø, hvilket også afspejler sig i vores sikkerhedsprocedurer og måden hvorpå vi løser opgaver.
Som en de få i Danmark har vi en modtagerstation, hvor vi indsamler de forskellige affaldstyper vi henter hos vores kunder. På vores modtagestationen er det muligt at sorterer med en genanvendelses rate på over 90 % af det indsamlede affald.
Vores miljøkonsulent, John Vester, er altid klar til at rådgive dig omkring håndtering af affald. Du kan læse mere her.
Vi er ISO 9001 og 14001 certificeret og hos arbejdstilsynet har vi en grøn smiley.